Beslutning om skoleskift
Et skoleskift er en stor beslutning, og du er altid mere end velkommen til at kontakte os omkring skoleskift. Det er vigtigt for os, at skabe en tryg proces for både barn og forældre.
Her på hjemmesiden kan du læse mere om Tilst Skole og hvordan vi underviser, samarbejder m.m.
På Tilst Skole vægtes udvikling og tilfredshed højt, og vi arbejder aktivt med at skabe de bedst rammer for et godt skoleliv. Skolens forældre er tilfredse med skolen, og vi er gode til at motivere vores elever og skabe en god overgang til ungdomsuddannelser.
Skolestart ved skoleskift
Hvis dit barn skifter til Tilst Skole, inviterer skolen dig og dit barn til et møde omkring skolestart. Her deltager klassens lærer og den pædagogiske leder for årgangen. Her lærer vi dit barn at kende, og vi spørger ind til dit barns styrker og særlige behov.
Vi taler også om jeres forventninger til skolen, og vi sætter rammerne vores kommende samarbejde. Desuden aftaler vi, hvornår dit barn begynder på skolen og hvordan den første tiden på skolen skal forløbe. Skolen har stort fokus på at sikre en god overgang til Tilst Skole.
Praktisk info omkring skoleskift
Vi er glade for, at du overvejer at lade dit barn skifte til Tilst Skole. Der er dog forskel på processen og mulighederne ved skoleskift alt efter jeres bopæl.
Dit barn har ret til at blive indskrevet på Tilst Skole, hvis I bor i skoledistriktet for Tilst Skole. Informationer omkring skoledistrikter og skoleskift i Aarhus kommune kan du finde på kommunens hjemmeside.
Bor du i skoledistriktet?
Du kan søge om optagelse på Tilst Skole med det ansøgningsskema, som du henter på aarhus.dk/skoleskift (link ovenfor).
Udfyld skemaet og send det til skolen på mail (kontaktinfo nedenfor). Vi kontakter dig, når vi har modtaget skemaet, så vi sammen kan aftale det praktiske.
Bor du ikke i skoledistriktet?
Vi kan ikke garantere en plads, hvis du og dit barn bor uden for vores distrikt. Det kan dog sagtens være, at dit barn kan få en plads, hvis der er en ledig plads i en klasse på dit barns årgang.
Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon eller mail og høre, om der er en ledig plads.
Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller vil tale med den pædagogiske leder for dit barns klassetrin.
Vi skal dog have dit ansøgningsskema, før vi kan placere dit barn i en bestemt klasse.