Søg job på Tilst Skole
Har du lyst til at arbejde på en mangfoldig og spændende folkeskole i stor udvikling? Så er du mere end velkommen til at sende os en ansøgning.
Opslåede stillinger
Vi slår løbende nye stillinger op. Dem kan du finde i Aarhus Kommunes rekrutteringssystem, hvorigennem du også skal sende din ansøgning. Vil du hurtigt have et overblik over ledige stillinger på Tilst Skole, kan det være en fordel at skrive 'Tilst Skole' i søgefeltet.
Ledige stillinger i Aarhus Kommune
Uopfordrede ansøgninger
Du er altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
Hvis du søger job som tilkaldevikar, er der ingen krav om en læreruddannelse, men du skal have afsluttet gymnasiet - og gerne have anden erfaring efter det.
Sådan søger du uopfordret
Din ansøgning kan sendes elektronisk til skolens mailadresse til@mbu.aarhus.dk
Skriv i emnefeltet "Uopfordret ansøgning: " og tilføj om det drejer sig om en stilling som:
- Lærer
- Tilkaldevikar til undervisning
- Pædagog
- Tilkaldevikar til SFO
- Teknisk/administrativ medarbejder
Du skal medsende ansøgning samt CV.
Efter modtagelse af ansøgningen får du et svar med bekræftelse på modtagelse af din ansøgning.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål
Det vil være forskelligt, hvem du skal tale med alt efter hvilken stilling eller opgave, du er interesseret i. Ring derfor til skolens kontor på 89 40 93 70, så sender vi dig videre til den rette.
Vi tager telefonen hver dag mellem 8:00 og 15:00.
Velkommen til Aarhus kommune - Jyllands største arbejdsplads
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!