Skraldedag

I bragende morgensol og udstyret med hansker og affaldssække fjernede alle skolens elever den 18. juni affald på skolens område. De var rundt i alle krog, hjørner og buske - og fik fyldt godt op i sækkene. Skolens område skal blive ved med at være rent - så husk skraldespanden og pas på naturen.

Når alle hjælper med at holde orden bliver her rart at være for alle!

Miljø-Mågens og Pas-på-legepladsen kampagne 

Børn & Unge køre i løbet af sommeren en kampagne omkring at bruge skraldespandene og ryde op. Der sættes skilte op på legepladser og på skolens udearealer. Her opfordres til at bruge skraldespanden, så børn i dagtilbud og skoler kan lege og færdes frit.

 

Langt de fleste unge passer godt på udeområderne, men der er nogle, der har lidt sværere ved det. De unge fortæller, at der ofte ikke er skraldespande nok. Derfor sættes der ekstra skraldespande ud om aftenen og op til weekenden, hvor der ofte er mere aktivitet på udearealerne.

Samtidig vil du blive mødt af Miljø-Mågens på sociale medier, skraldespandsmærker mv. Med et glimt i øjet vil han minde om at huske skraldespanden.