Dit barn har ret til at blive indskrevet på Tilst Skole, hvis I bor i skoledistriktet. Du kan se dit distrikt på aarhus.dk/skoleskift, hvor du også kan læse mere om at skifte skole i Aarhus Kommune.

Bor du i skoledistriktet?

Du kan søge om optagelse på Tilst Skole med det ansøgningsskema, som du henter på aarhus.dk/skoleskift.

Udfyld skemaet og send det til til@mbu.aarhus.dk..

Vi kontakter dig, når vi har modtaget skemaet, så vi sammen kan aftale det praktiske.

Bor du ikke i skoledistriktet?

Vi kan ikke garantere en plads, hvis du og dit barn bor uden for vores distrikt. Det kan dog sagtens være, at dit barn kan få en plads, hvis der er en ledig plads i en klasse på dit barns årgang.

Du er altid velkommen til at kontakte os på 8940 9370 eller til@mbu.aarhus.dk og høre, om der er en ledig plads.

Har du spørgsmål, eller er du i tvivl, om vi er det rigtige valg for dit barn?

Du er meget velkommen til at kontakte os på telefon 8940 9370, hvis du har spørgsmål eller vil tale med den pædagogiske leder for dit barns klassetrin.

Vi skal dog have dit ansøgningsskema, før vi kan placere dit barn i en bestemt klasse.