Hvad kan du forvente af samarbejdet med skolen?

Du kan forvente af skolen:

  • At vi ønsker at få et godt og positivt samarbejde med dig som forælder, da du kender dit barn bedst. Derfor kan du hjælpe os med at forstå barnet, så vi kan støtte det bedst muligt i både skole og SFO.
  • At vi gør hvad vi kan, for at du oplever forældresamarbejdet som meningsfuldt.
  • At medarbejdere og ledelse møder dig med åbenhed og et positivt sind, men også med et sæt af tydelige forventninger og krav.
  • At vi holder professionelle og dokumenterende skole-hjem-samtaler, som har dit barns udviklingsperspektiv for øje.
  • At vi differentierer forældresamarbejdet efter behov. Det vil sige, at vi måske holder flere eller færre møder med dig end med forældre til de øvrige børn i dit barns klasse.

Hvad forventer skolen af dig som forælder?

  • Skolen forventer, at du udviser åbenhed og har en respektfuld dialog med de lærer og pædagoger, som er sammen med dit barn i hverdagen. Det er nemlig med til at skabe den tillid, der er fundamentet for det gode samarbejde mellem skolen og dig – og dermed skabe en god hverdag for dit barn.
  • Vi forventer, at du lytter åbent til vores erfaringer med dit barn i klasse- og læringssammenhæng. De sociale sammenhænge er ofte meget anderledes i skole og SFO end derhjemme.

Forældremøder og skole-hjemsamtaler

Du bliver inviteret til et forældremøde sammen med alle klassens forældre. Det sker som udgangspunkt en gang året - typisk i den første del af skoleåret. Her er det klassens trivsel, fællesskab og faglighed som er omdrejningspunktet.

Desuden bliver du – og som regel også dit barn – inviteret til en skole-hjem-samtale af 20 minutters varighed en gang om året. Her deltager typisk dansk- og matematiklæreren samt klassepædagogen (til og med 3. klasse.)

I udskolingen har skole-hjem-samtalerne en anden udformning – her vælger du selv hvilke lærere og fag, du ønsker at mødes med om dit barn.

Dine muligheder for at deltage i undervisningen

Du er velkommen til at spørge dit barns lærer(e), om du kan kigge forbi en dag. Det kan være det er fint, det kan også være, at det passer bedre ind en anden dag. Det aftaler du med de involverede.

Kontakt til skolen

Vi anbefaler som udgangspunkt, at du kontakter dit barns lærere via beskeder i AULA og telefonisk.

Hvis der opstår en situation, hvor du har brug for at komme i kontakt hurtigt, kan du altid ringe til skolens kontor på 8940 9370 i åbningstiden 08.00-15.00 (alle hverdage). Kontoret giver hurtigst muligt besked til rette vedkommende.

Principper

Hent vores principper her: